Min farmor har vist alt, hvad hun har brug for. Gennem et langt liv så er det begrænset, hvad man har brug for mere i sin hverdag, og det gør det nogle gange ret svært at finde på noget at forære hende til jul og fødselsdag. Jeg så dog, at hendes tekande har fået et skår for oven, og der er også begyndt at komme en revne i den. Hun er typen, der skal have te hver morgen, så jeg vidste, hvad jeg ville give hende.
En smuk kande, der passer til hendes hjem
En moderne tekande fra en forretning vil sikkert passe rigtig godt til de flestes hjem, men ikke hos min farmor. Hun har en stil, der passer til hendes alder, og samtidig kan hun godt lide pæne ting.
Jeg gik derfor i god tid på jagt efter en god og pæn tekande til hende, men jeg havde ikke troet, at jeg ville finde den så hurtigt. Jeg fandt nemlig et stort udvalg på nettet, hvor der var alle de stilarter og typer, jeg ikke finder i forretningerne.
Der var både dem med blomstermotiv og guldkant, men der var også de mere moderne, så det endte med, at jeg bestilte en til hende og en til mig selv.
De kom på ingen tid
Solidt pakket ind, så de ikke havde fået en skramme. Min egen tog jeg i brug med det samme, og jeg var begejstret over, hvor god den var til at holde teen varm, men samtidig at den var rigtig god at skænke af.
Den stod pænt pakket ind til fødselsdagen, og den blev modtaget med glæde. Nu kan farmor få sin morgen-te med stil og det med en kande, der pynter på bordet, og som virker. Det kan svare sig, og jeg er så glad for mit køb.